Antipiratgruppens argumenter holder ikke i retten

Senest opdateret: 14. oktober 2008Af

Domstolene er endelig ved at få genoprettet det normale udgangspunkt om, at den der vil have nogen dømt for noget, skal kunne bevise, at den pågældende har gjort noget forkert. Musikindustriens private politikorps i form af Antipiratgruppen har ellers ført sig frem med, at det i tilfældet med piratkopiering af musik skulle være internetbrugerne, der skulle bevise, at de ikke foretager sig noget ulovligt.

Den 7. oktober 2008 frifandt Vestre Landsret en mand for at have piratkopieret musik via sin internetforbindelse. Dommen kom efter en lignende afgørelse afsagt af Østre Landsret for en måned siden.

I begge sager fastslog de to landsretter, at der var foretaget ulovlig fildeling via de internetforbindelser, som de sagsøgte forbrugere var abonnenter på. Da Antipiratgruppen imidlertid ikke kunne bevise, at det var de personer, der var sagsøgt i sagerne, der havde begået ulovlighederne, frifandt retterne forbrugerne.

Fælles for de to sager var, at forbrugerne i begge sager benyttede ubeskyttede trådløse netværk, som andre i princippet kunne have gjort brug af. I sagen fra Østre Landsret var der tale om to kvinder, der var del af en husstand med flere computere, som flere personer i husstanden havde adgang til. I sagen fra Vestre Landsret var der tale om en mand som boede alene i sin lejlighed og kun havde én computer. Mandens lejlighed lå imidlertid i en etageejendom, hvor mange andre i princippet kunne have koblet sig på hans trådløse internetforbindelse.

Efter Antipiratgruppens opfattelse var det forbrugerne, der skulle bevise, at det ikke var dem, der havde foretaget sig noget ulovligt. Det var også Antipiratgruppens opfattelse, at forbrugerne skulle bære ansvaret for det misbrug, der eventuelt var foretaget af andre, der havde koblet sig på den trådløse forbindelse, idet det måtte være en internetabonnents ansvar at sikre sig, at andre ikke kunne få adgang til netværket.

Landsretterne var heldigvis (og måske ikke så overraskende) af en anden opfattelse. Da der i de enkelte husstande var flere mulige brugere af den enkelte internetforbindelse, mente retterne ikke, det var muligt at afgøre, hvem der rent fysisk havde foretaget den ulovlige fildeling, og de frifandt derfor som nævnt ovenfor.

Nu kunne man så tro, at Antipiratgruppen ville erkende sit nederlag og acceptere, at der gælder det samme for Antipiratgruppen som for alle andre, men nej. Antipiratgruppen oplyser på sin hjemmeside, at man vil prøve at få Højesteret til at tage stilling til spørgsmålet. Landsretternes afgørelser er, som det siges på Antipiratgruppens hjemmeside ikke ”hensigtsmæssige”.

Det er måske nok rigtigt, at de ikke er “hensigtsmæssige” for Antipiratgruppen, men for den, der anklages, er det nu hensigtsmæssigt nok ikke at skulle bevise sin egen uskyld. Der findes masser af forbrydelser, hvor man ikke kan identificere gerningsmanden og dermed ikke har nogen at kunne straffe. Sådan må det nødvendigvis være i et retssamfund. Det må Antipiratgruppen også vænne sig til.

Skriv en kommentar