- All
- Bank
- Betaling
- Fortrydelsesret
- Klagemuligheder
- Køb på nettet
- Opsigelse af aftaler
- Parkeringsbøder
- Personoplysninger
I henhold til lovgivningen kan parkeringsbøder som udgangspunkt kun udstedes ved at der sættes en parkeringsbøde i forruden af din bil. Men hvad nu hvis den er blæst væk, eller nogen har taget den, og det første du hører til sagen er en rykker fra parkeringsselskabet, der nu også opkræver dig et rykkergebyr? I så fald handler parkeringsselskabet ulovligt, og du er ikke forpligtet til at betale rykkergebyret.
Allerede tilbage i 2010 fastslog landets øverste domstol, Højesteret, at parkeringsselskaber ikke må pålægge et rykkergebyr i det første brev, de sender til bilens ejer, heller ikke selv om parkeringsselskabet påstår, at det har placeret parkeringsbøden under bilens vinduesvisker eller lignende. I 2013 bekræftede Sø- og Handelsretten dette ved en ny dom ført af Forbrugerombudsmanden, hvor det også blev fastslået, at en sådan praksis er i strid med god markedsføringsskik.
Grunden til at en sådan fremgangsmåde ikke er tilladt er at parkeringsselskabet ikke kan regne med, at bilisten ser parkeringsbøden i disse situationer. Den kan, som nævnt ovenfor, f.eks. være blæst væk, eller nogen kan have taget den. Parkeringsselskabet kan derfor ikke med rimelighed bevise, at du rent faktisk har modtaget bøden, og derfor kan de heller ikke pålægge dig et rykkergebyr, før de med en “rykker” uden rykkergebyr har gjort dig opmærksom på sagen.
Se Forbrugerombudsmandens omtale af sagerne
Hvis du bestiller en vare på nettet (eller via andre former for fjernsalg), har du normalt 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen af varen. Dette følger af regler i forbrugeraftaleloven.
Forbrugeraftaleloven indeholder imidlertid også en række undtagelser til fortrydelsesretten, og en af disse undtagelser vedrører “varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg”. Den slags køb betegnes ofte “bestillingskøb”, og her har du ifølge forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3), ikke nogen fortrydelsesret, og det gælder uanset om sælger er begyndt at fremstille varen på det tidspunkt, hvor du fortryder.
Der skal dog reelt være tale om, at varen er “fremstillet” efter dine specifikationer. Det forhold, at du kan vælge mellem en række standardfarver på f.eks. en bil, gør ikke købet til et bestillingskøb i denne sammenhæng. Den præcise grænsedragning afhænger af den konkrete situation.
Retskilder:
Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2
EU-Domstolens dom i sag C-529/19
Har du købt en madras på nettet (eller via andre former for fjernsalg), tilbyder mange sælgere at tage madrassen retur. Men hvad nu hvis sælger afviser at tage madrassen retur, fordi du har brudt emballagen og prøvet madrassen?
Nogle varer er undtaget fra fortrydelsesretten. Det gælder f.eks. “forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen”.
EU-Domstolen har imidlertid fastslået, at denne undtagelse ikke omfatter en madras, heller ikke selv om man har fjernet den beskyttende indpakning. En madras kan ifølge EU-Domstolen sammenlignes med tøj, som også kan komme i kontakt med huden, og som der også er fortrydelsesret på. Samtidig henviser Domstolen til, at madrasser benyttes på hoteller, at der er et marked for brugte madrasser, og at madrasser kan renses.
Du kan derfor roligt insistere på, at du har ret til at fortryde købet af en madras.
Retskilder:
Forbrugeraftalelovens § 18
EU-Domstolens dom i sag C-681/17
- Hvis sælger i forbindelse med salget (eller efterfølgende) har lovet dig, at afholde den udgift
- Hvis sælger ikke inden gennemførelsen af købet tydeligt har informeret dig om, at det er dig, der skal afholde denne udgift. Oplysningen vil i givet fald typisk fremgå undervejs i bestillingsforløbet eller af sælgers salgsbetingelser
Det er reglerne i forbrugeraftaleloven, der fastsætter, hvad dine pligter er, når du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Forbrugeraftalelovens udgangspunkt er, at en vare ved udnyttelse af fortrydelsesretten skal returneres til sælger. Hvis sælger har firmaadresse i Danmark og ikke i forbindelse med gennemførelsen af købet på nettet har oplyst dig om, at varen frem for returnering til firmaadressen i Danmark skulle returneres til en adresse i et andet land, følger det af Forbrugerklagenævnets praksis, at du er berettiget til at returnere varen til firmaets adresse i Danmark.
Hvis du har en tvist med din bank, f.eks. fordi nogen uberettiget har hævet penge på din konto, som banken ikke vil betale tilbage, skal du først klage til den klageansvarlige i banken. Sådan en har alle banker. Du finder typisk kontaktoplysningerne ved at søge på “klageansvarlig” på bankens hjemmeside eller ved at kigge i bankens vilkår. Får du heller ikke medhold der, kan du indgive en klage til Det Finansielle Ankenævn. Det gør du via ankenævnets hjemmeside, hvor du både finder klagevejledning, klageformular mv.
Siden 1. januar 2018 har det været forbudt for både fysiske butikker og netbutikker at tage et gebyr
for at modtage betaling med et betalings- eller kreditkort.
Har du et Dankort, et Visa/Dankort, et MasterCard, et MasterCard Debit, et Visa eller et Visa debet,
må hverken fysiske butikker eller netbutikker opkræve dig et betalingskortgebyr, og det gælder
uanset hvor i EU, du bruger kortet.
Betaler du med et firmakort, må butikken dog stadig opkræve et gebyr.
Har du et American Express kort eller et Diners kort, afhænger det af den indløsningaftale, butikken
har, om den må opkræve et kortgebyr eller ej.
Betaler du med en “mobil betalingsløsning”, må butikken opkræve et betalingsgebyr, hvis den
bagvedliggende betaling er baseret på en konto-til-konto overførsel. Er betalingen derimod som ved
f.eks. Mobile Pay baseret på et bagvedliggende betalings- eller kreditkort, må butikken ikke
opkræve et gebyr.
Hvis du har gjort din bank opmærksom på, at der er hævet penge på din konto uden dit samtykke (en uautoriseret transaktion), skal banken sætte pengene tilbage på din konto straks og senest næste bankdag. Det følger af lov om betalinger § 99, stk. 1.
Kun hvis banken har rimelige grunde til at tro, at du prøver at snyde den, må den undlade at betale dig pengene tilbage. I så fald skal banken imidlertid informere Finanstilsynet om disse grunde. Sagt på en anden måde så kan banken altså ikke bare nægte at betale dig pengene tilbage, den skal også informere bankernes tilsynsmyndighed om, hvorfor banken lige netop i din sag mener, at du prøver at snyde den, og at den derfor ikke vil betale dig pengene tilbage.
Hvis banken afviser at betale dig pengene tilbage, kan du derfor med fordel spørge den, om den har informeret Finanstilsynet om det og om de ”rimelige grunde” banken mener at have for at du prøver at snyde den. Har banken ikke informeret Finanstilsynet, har den overtrådt loven, og så kan du klage til Finanstilsynet over det, noget banken formentlig ikke vil være så meget for.
Hvis du opdager, at der er blevet hævet penge på din bankkonto, som du ikke kender noget til, skal du hurtigst muligt kontakte din bank, helst på skrift, så du kan bevise, at du har kontaktet banken.
Der er to frister, du skal være opmærksom på.
For det første er der en ultimativ frist på 13 måneder. Har du ikke klaget senest 13 måneder efter at beløbet er hævet på din konto, er det for sent at klage. Dette følger af betalingslovens § 97, stk. 1.
Derudover er der en relativ frist i den forstand at du inden for fristen på de 13 måneder også skal klage “snarest muligt” efter at du har opdaget, at der er hævet penge uden dit samtykke. Bemærk, at det er fra du opdager transaktionen, og ikke fra det tidspunkt, hvor beløbet rent faktisk er hævet.
I forhold til denne relative frist har bankerne siden 2014 haft en aftale med Forbrugerombudsmanden om, at kravet om at klage “snarest muligt” i hvert fald er opfyldt, hvis du klager senest 14 dage efter, at du rent faktisk fandt ud af, at der var hævet penge uden din tilladelse.
Du vil nok også kunne klage senere end 14 dage efter, at du har opdaget en ikke godkendt hævning, men for at være på den sikre side, bør du klage inden for i hvert fald 1-2 måneder efter at du opdagede de transaktioner, du ikke genkender.
Hvis du oplever, at banken afviser dig, fordi banken siger, du burde have opdaget det tidligere, skal du ikke acceptere dette. Det afgørende for, om du kan klage, er som nævnt, om du klager snarest muligt efter, at du rent faktisk har fundet ud af at pengene ikke er hævet med din tilladelse og inden for fristen på de 13 måneder.
Sager fra det finansielle ankenævn til illustration af fristen på 13 måneder:
Sag 207/2021: Den 9. januar 2018 blev der hævet 18.000 kr. på kundens konto. Kunden opdagede først hævningen ved en gennemgang af sine kontoudtog i juni 2019 og klagede derefter til banken. Da der var gået mere end 13 måneder fra at beløbet var hævet til at kunden klagede, fandt ankenævnet, at kravet var bortfaldet som følge af kundens passivitet.
Sag 430/2021: En kunde klagede i september 2021 over en række kreditkorttransaktioner på i alt over 600.000 kr. i løbet af 2020. Pengene var overført til et udenlandsk firma med henblik på investering i bitcoin. Da kunden først klagede mere end 13 måneder efter at pengene var hævet på kundens konto, var fristen for at gøre indsigelse sprunget, og allerede af den grund kunne kunden ikke få medhold i klagen.
Sager fra det finansielle ankenævn til illustration af “snarest muligt”:
Sag 532/2021: 6.-8. september 2020 var der hævet i alt 28.000 kr. med kundens kreditkort. Senest den 9. september 2020 opdagede kunden hævningerne, men hun fik først sendt sin klage til banken den 16. april 2021, godt 7 måneder senere. Selv om 13 måneders fristen endnu ikke var overskredet, kunne klagenævnet ikke give kunden medhold i sagen, da kunden havde indsendt klagen for sent.
Flere og flere steder på nettet kommer man i forbindelse med et køb ud for, at butikker og online tjenester ønsker at gemme ens kortoplysninger til næste gang, man eventuelt skal handle samme sted.
Det er ikke ulovligt, at virksomheder gemmer dine kortoplysninger til senere brug, hvis de blot får dit samtykke til det. Forbrugerombudsmanden har udarbejdet retningslinjer på området, og her stilles følgende krav til den erhvervsdrivende:
- Kunden skal have givet samtykke
- Vilkår og procedurer skal være betryggende og sikre kunden gennemsigtighed, kontrol og mulighed for at gøre indsigelse
- Kunden skal kunne trække samtykket tilbage når som helst
- Aftalen skal bekræftes og vilkår sendes til kunden på mail/sms/brev
Det er vigtigt, at det er et aktivt samtykke den erhvervsdrivende får fra dig, at det er dig selv, der tilvælger det ved at krydse et felt af eller lignende, efter at du er blevet ordentligt informeret om vilkårene.
En del tjenester på nettet benytter forhåndsafkrydsede felter og lignende til at få dit ”samtykke”, hvilket ikke er lovligt, ligesom det heller ikke er lovligt, hvis det kun fremgår af virksomhedens salgsbetingelser, da der i begge tilfælde er en stor risiko for, at man ikke opdager det.
Har du ikke givet dit samtykke, må den erhvervsdrivende ikke gemme dine kortoplysninger til senere brug.
Viser det sig ved modtagelsen af et produkt, du har købt på internettet, at det, du har modtaget, er noget helt andet, end det du bestilte, kan man sidestille det med, at du slet ikke har modtaget noget. I den situation skal du først klage til sælger. Kommer der ikke noget ud af det, kan du kræve, at din bank betaler dig pengene tilbage. Dette følger af lov om betalinger § 112, stk. 1, nr. 2.
Dette følger også af Pengeinstitutankenævnets praksis. I sag 216/2006 havde en forbruger således købt 34 stk. 2 GB hukommelseskort af en sælger i Spanien. Da forbrugeren modtog hukommelseskortene var disse godt nok påklistret et mærke, hvorpå der stod 2 GB, men reelt var der kun 32 MB til rådighed på hvert kort. Pengeinstitutankenævnet var under de omstændigheder enig med forbrugeren i, at de leverede hukommelseskort var ubrugelige forfalskninger, og dermed måtte man sidestille leveringen af sådanne ubrugelige kort med at sælger slet ikke havde leveret noget overhovedet. På den baggrund var banken forpligtet til at føre pengene tilbage til forbrugerens konto ifølge de regler, der i dag fremgår af lov om betalinger § 112, stk. 1, nr. 2, idet disse regler netop skal sikre en forbruger imod at blive snydt i sådanne situationer.
Viser det sig ved modtagelsen (eller senere) af et produkt, du har købt på internettet, at der er noget galt med produktet, så er det et mellemværende mellem sælger og dig. Her kan du ikke gå i banken og kræve at banken fører pengene tilbage, heller ikke selv om du ikke kan blive enig med sælger.
Dette følger af at reglerne i betalingslovens § ?, stk. … kun omfatter den specifikke situation, at man har bestilt noget, som man ikke modtager.
Princippet er også bekræftet i Pengeinstitutankenævnets praksis, f.eks. sag 262/2006. Her havde en forbruger købt en radio, som han ved modtagelsen mente, der var noget galt med. Sælger fastholdt, at radioen var, som den skulle være, men tilbød forbrugeren at benytte sig af sin fortrydelsesret, hvis ikke han ønskede at beholde radioen. Forbrugeren klagede derfor til sin bank for at få pengene for radioen tilbage. det ville banken ikke, og han klagede derfor efterfølgende til Pengeinstitutankenævnet, som heller ikke gav ham medhold.
Se dog også svaret på spørgsmålet ”Kan man kræve penge tilbage fra banken, hvis man modtager en helt anden vare, end den man har bestilt?”
…
Lige så nemt, som virksomhederne gør det at indgå en aftale, lige så svært gør nogle det at komme ud af aftalen igen. Selv om man har kunnet indgå aftalen via telefon eller via nettet, bliver man nogle gange mødt med et krav om, at opsigelse kun kan ske ved personligt fremmøde. Et sådant krav vil normalt blive anset for urimeligt, og man vil derfor kunne opsige via f.eks. e-mail, selv om det af kontrakten/aftalen fremgår, at man kun kan opsige ved personligt fremmøde.
Hvis du står i en situation, hvor en virksomhed kræver opsigelse ved fremmøde, og du har opsagt eller ønsker at opsige ved e-mail i stedet for, kan du bl.a. henvise virksomheden til den afgørelse, som Forbrugerklagenævnet traf den 6. maj 2019 i sag 18/11554.
Her var det et fitnesscenter, der i sine vilkår havde skrevet, at opsigelse kun kunne ske ved fysisk fremmøde. Kunden, der ikke var klar over dette, sendte i juli 2017 sin opsigelse af medlemskabet pr. e-mail. 14 dage senere modtog kunden et svar retur, hvoraf det fremgik, at opsigelse kun kunne ske ved fysisk fremmøde. Kunden lagde ikke mærke til denne e-mail, og fitnesscentret fortsatte med at opkræve kunden, hvilket løb op i 1.194 kr. efter kundens e-mail opsigelse. I sin afgørelse fastslog Forbrugerklagenævnet, at et krav om, at opsigelse kun kunne ske ved fysisk fremmøde, måtte anses for urimeligt, ligesom fitnesscentret heller ikke havde fremlagt oplysninger, der kunne retfærdiggøre et sådant krav. Virksomheden skulle derfor betale forbrugeren de 1.194 kr. tilbage.
The standard Lorem Ipsum passage, used since the 1500s
“Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.”
Section 1.10.32 of “de Finibus Bonorum et Malorum”, written by Cicero in 45 BC
“Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium, totam rem aperiam, eaque ipsa quae ab illo inventore veritatis et quasi architecto beatae vitae dicta sunt explicabo. Nemo enim ipsam voluptatem quia voluptas sit aspernatur aut odit aut fugit, sed quia consequuntur magni dolores eos qui ratione voluptatem sequi nesciunt. Neque porro quisquam est, qui dolorem ipsum quia dolor sit amet, consectetur, adipisci velit, sed quia non numquam eius modi tempora incidunt ut labore et dolore magnam aliquam quaerat voluptatem. Ut enim ad minima veniam, quis nostrum exercitationem ullam corporis suscipit laboriosam, nisi ut aliquid ex ea commodi consequatur? Quis autem vel eum iure reprehenderit qui in ea voluptate velit esse quam nihil molestiae consequatur, vel illum qui dolorem eum fugiat quo voluptas nulla pariatur?”
