Der findes mange former for svindel på nettet, men fælles for de fleste er, at de på et eller andet tidspunkt går ud på at franarre dig penge. Jeg har tidligere skrevet om svindel med bedrageriske telefonopkald og bedrageriske mails, hvor man i nogle tilfælde har gode muligheder for at få om ikke alle penge så i hvert fald de fleste tilbage igen fra banken.

I forhold til bedrageriske telefonopkald, hvor en svindler udgiver sig for at være fra din bank, fra politiet, Skat eller andre troværdige instanser så har svindlen tidligere typisk handlet om at franarre dig dit brugernavn, din adgangskode til dit NemID samt din NemID kode til de enkelte transaktioner. I disse tilfælde sikrer regler i betalingsloven dig typisk, at du kan kræve alle penge eller de fleste tilbage fra din bank.

Denne form for svindel har i mange tilfælde ændret sig på et afgørende punkt. I dag lykkes svindlerne ofte med at overtale deres ofre – dig – til selv at overføre pengene via netbanken. Du logger med andre ord selv ind og overfører selv pengene til en anden persons konto.

Umiddelbart er der jo ikke den store forskel. Om du giver svindlerne alle de oplysninger, der skal til, for at de selv kan hæve pengene, eller om du selv overfører pengene, det kan vel komme ud på ét?

Men nej, der er desværre en helt afgørende forskel. Hvis du selv overfører pengene, selv logger ind i din bank, indtaster beløbet og selv godkender med dit NemID/MitID, så har du i betalingslovens forstand selv autoriseret overførslen, og så har du ikke krav på at få en krone tilbage fra banken. Heller ikke selv om du er blevet narret til det hele af svindlere.

Så hvad der synes at være en lille detalje er altså helt afgørende i forhold til om dine penge er tabt eller ej.

For at illustrere det med nogle af de sager, hvor Det finansielle ankenævn har truffet afgørelse:

Sag 589/2021: En 76-årig dame var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra politiet. Den falske politimand oplyste, at nogen var ved at tømme hendes bankkonto, og at de var nødt til at have det stoppet med det samme. Under samtalen lykkedes det svindleren at få den ældre dame til selv at logge på sin netbank og gennemføre flere overførsler. I alt overførte hun 30.000 kr. til svindleren. Da hun selv havde foretaget transaktionerne, anså ankenævnet dem for autoriseret af hende (jf. betalingslovens § 82), hvorfor der ikke kunne siges at foreligge misbrug. Heller ikke selv om hun var blevet narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.

Sag 30/2022: Også her var en forbruger, lad os kalde hende Louise, blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra politiet. Han oplyste, at Louise var blevet hacket, og at alle hendes konti ville blive tømt, hvis ikke hun overførte sine penge til en sikringskonto i Nykredit Bank. Manden fik Louise overtalt til selv at logge på sin netbank i to forskellige banker, hvor hun også selv overførte i alt over 140.000 kr. og godkendte med sit NemID. Som i sagen ovenfor tabte Louise sagen, fordi hun selv havde overført og dermed autoriseret overførslerne. De 140.000 kr. var derfor tabt.

Sag 97/2022: Lars havde solgt sin computer via Den Blå Avis, og betalingen skulle ske via PayPal. Lars modtog en mail, der så ud som om den kom fra Paypal, og det fremgik af mailen, at han havde modtaget købesummen på de 5.700 kr. Lars sendte derefter computeren til køber. Lars modtog imidlertid aldrig pengene fra Paypal, men blev i stedet ringet op af personer, der udgav sig for at være fra Paypal. De lovede ham, at han ville få pengene og flere til udbetalt, hvis blot han først betalte nogle yderligere beløb til køberens kusine via en betalingsformidler ved navn Transferwise. Herefter overførte Lars over 6 betalinger i alt 28.000 kr. med sit Visa/Dankort. Da Lars selv havde autoriseret overførslerne til Transferwise, var banken ikke forpligtet til at betale penge tilbage til Lars. Dermed var såvel købesummen på 5.700 kr. som de 28.000 kr., Lars havde overført, tabt.

Konklusionen er simpel. Overfører du selv penge til svindlere, er pengene tabt, og du har ingen muligheder for at få dem tilbage igen.

Løsningen på hvordan du undgår at blive snydt er lige så simpel. Overfør aldrig nogensinde penge til nogen i tilfælde som disse. Hverken din bank, politiet, Microsoft eller andre vil bede dig om den slags. Det er kun svindlere, der benytter den slags metoder. Det bedste, du kan gøre, er blot at afbryde opkaldet. Hvis opkaldet har gjort dig nervøs, så ring til din egen bank, og vend sagen med dem. Så kan de med sikkerhed hjælpe dig.