23. marts 2009

3 kommentarer

minutters læsetid

  • Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Sig nej til vildledning – deltag i underskriftindsamlingen imod GDA
Hvad er sundest?
Eksempel fra Forbrugerrådets hjemmeside

For tiden sidder direktørerne i en række store multinationale virksomheder inden for fødevareindustrien formentlig og smiler over, at det er lykkedes dem at skabe en mærkningsordning til fødevarer, der får sodavand til at fremstå sundere end mælk og Kellogg’s Frosties til at fremstå sundere end æbler blot for at nævne et par eksempler.  Og ikke bare er det lykkedes dem at skabe en sådan mærkningsordning uden at blive mødt med forbud eller retssager, som ellers havde været det naturlige. De har sågar fået politikere rundt omkring i Europa til at tage mærkningsordningen seriøs. Selv vores egen fødevareindustriminister er lun på ordningen, for som hun siger, jo mere information jo bedre.

Ordningen hedder GDA og står for ”Guideline Daily Amount” eller på dansk ”vejledende dagligt indtag”. GDA udregnes ikke pr. 100 gram, som vi kender det fra ernæringsdeklarationer, men opgøres derimod pr. portioner, der er sat i forhold til det normale daglige energiforbrug hos ”en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau”.

Det siger sig selv, at en mærkningsordning, der tager udgangspunkt i en standardportion og en standardperson aldrig nogensinde kan give god vejledning til nogen som helst. Hvordan skal man kunne lave en portionsstørrelse der passer både på en 9-årig dreng, en 30-årig kvinde og en 45-årig mand? Det giver jo ikke mening. Skal det være objektivt, oplyser man indholdet pr. 100 gram/ml.

Hvad portionsstørrelserne angår, er der rigeligt med eksempler på det åbenbart vildledende:

  • en portion Kellogg’s Frosties er f.eks. 30 gram (prøv lige og kom 30 gram på en køkkenvægt og se hvor lidt det egentlig er)
  • en halv liter cola forventes man kun at drikke det halve af
  • en Toms guldbarre forventes man kun at spise halvdelen af
  • chips forventes man kun at spise 25 gram af (1/4 af en typisk pose)

Aner man en rød tråd i eksemplerne? Synes det som om man beregner GDA ud fra meget små portioner?

Fødevareindustrien siger selv, at det jo er fordi man ikke med portionsangivelserne vil medvirke til at opfordre til overforbrug. Det har så bare den positive sidegevinst for industrien, at usunde fødevarer kommer til at fremstå sundere, end de egentlig er, fordi ernæringsværdier beregnet med udgangspunkt i meget små portioner selvfølgelig altid vil komme til at se forholdsmæssigt sundere ud end de i virkeligheden er.

GDA er ikke vejledning, det er vildledning, og en mere beskrivende dansk oversættelse ville være ”Generelt Dårlige Anbefalinger”, som den administrerende direktør i Danske Slagterier bl.a. har døbt ordningen i et blogindlæg.

Du kan være med til at sige nej til vildledning ved at gå ind på stopgda.eu og deltage i den elektroniske underskriftindsamling imod GDA.

Du kan også læse meget mere om, hvordan GDA vildleder i det tema, Forbrugerrådet har på sin hjemmeside. Her finder du mange flere eksempler på, hvordan GDA vildleder og en oversigt over de fødevarer Forbrugerrådet har anmeldt til myndighederne for at vildlede forbrugerne.

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

  1. Selv om vores fødevareminister kæmper en hård kamp for GDA-mærkningen med sine mange indlæg i forskellige medier, ser det ikke ud til, at hun har opbakning blandt politiker-kolleger, i hvert fald ikke blandt dem, der stiller op til Europa-Parlamentet.

    Forbrugerrådet har netop spurgt en række af kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget til deres holdning til bl.a. GDA-mærkningen, og her er svaret fra alle dem, der har svaret, at de alle vil arbejde imod, at GDA-mærkningen bliver blåstemplet af EU.

    Det burde give stof til eftertanke hos fødevareministeren…

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

relaterede indlæg