På den danske Kanal 5 vises ofte tv-konkurrencer, som man kan deltage i blot ved at ringe ind eller ved at sende en sms.

Typisk er der tale om en ung mand eller kvinde, der står og taler som et vandfald om, hvor let det er at vinde høje præmier, og at man bare skal ringe og sms’e ind til studiet alt det man kan nå, for jo større er ens chancer for at vinde. Hvert opkald koster 4 kr., hver sms 8 kr.

Der er forskellige konkurrencer. En af dem kalder de for registreringsquiz, og den går ud på at gætte et ord ud fra nogle bogstaver, der vises på skærmen. Kan jeg gætte ordet, skal jeg ringe ind eller sende en sms for at blive ”registreret”. Jo flere gange jeg ringer/sender sms’er, jo flere lodder får jeg i “registreringspuljen” og jo større er mine chancer for at blive ringet op og dermed (få chancen for) at vinde.

Når konkurrencen lukker, ringer en computer op til en tilfældig person fra registreringspuljen.
Gætter den person der ringes op til ikke det rigtige ord, er det bare ærgerligt. Så er konkurrencen tilsyneladende slut.

Gætter den person der ringes op til det rigtige ord, ville de fleste der havde fulgt det pågældende program nok have troet, at den lykkelige vinder af 50.000 kr., som præmien var på, var fundet. Men nej, på dette tidspunkt bliver man for første gang præsenteret for næste led i konkurrencen. Selv om man indtil dette tidspunkt kun har hørt om de 50.000 kr. i præmie, viser det sig nu, at man kun har vundet 1.000 kr. Hvis man skal have de 50.000 kr., skal man også gætte et rigtigt ”jackpotnummer”. Hvor kom det lige fra? Men nu skal man i hvert fald også vælge to tilfældige tal mellem 0 og 9. Herefter fortæller en robot, der dukker op på skærmen en, om man har gættet det magiske tal (hvilket man vel rundt regnet har 1 % chance for). Hvis man har gættet de to rigtige tal… har man så vundet de 50.000 kr. Dagens deltager var desværre ikke så heldig…, så han måtte nøjes med de 1.000 kr. Og dermed sluttede konkurrencen.

Samme koncept kører på en række tv-kanaler i mange andre europæiske lande, og hvor de danske programværter i det mindste er påklædte, er det samme ikke altid tilfældet i andre lande.

Efter at have set et par af disse programmer, er det nærliggende at spørge, om der overhovedet ikke er nogen grænser for, hvor lavt et firma vil synke i jagten på profit?  Om der ingen grænser er for, hvad folk kan få sig selv til at stille op som ”programværter” i? Og om der ingen grænser er for, hvad forbrugere vælger at deltage i i håbet om den store gevinst?

Man kunne også spørge sig selv, om den slags konkurrencer overhovedet er lovlige? Jeg har jo ikke en chance for at sætte mig ordentligt ind i konkurrencebetingelserne. De dukker bare op hen ad vejen. Kan det være rigtigt? Og kan det være rigtigt, at præmien overhovedet ikke udloddes, hvis den første deltager gætter forkert? Hvad er vinderchancerne overhovedet? Og hvem kontrollerer, at det hele går rigtigt for sig, at præmier bliver udbetalt, at de ikke ”udbetales” til konkurrenceudbyderne selv?

Det er der mig bekendt ingen der gør…