5. maj 2009

0 kommentarer

minutters læsetid

  • Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Ok at vildlede forbrugerne på fødevareområdet

Da jeg læste Berlingske i mandags blev jeg ret ked af det. Ked af det fordi jeg måtte konstatere, at vi har en fødevareminister, der i avisen indrømmede, at hun ikke kan gennemskue, om 27 gram fedt pr. 100 gram er meget. Det havde jeg ærligt talt forventet, at hun kunne.

Udtalelsen kom i forbindelse med et forsvar for fødevareindustriens GDA ernæringsmærke, som jeg også har skrevet om her på bloggen for nylig. Ministeren er af den opfattelse, at det er misforstået forbrugerbeskyttelse, når nogen (reelt vel egentlig alle andre end ministeren og industrien) kritiserer ordningen for at vildlede mere end vejlede.

Men hvis ministeren nu gik ud i dagligvarebutikkerne og så, hvordan industrien rent faktisk benytter GDA-mærkningen, ville hun straks erfare, at mærkningen ikke bruges til at informere forbrugerne. Den bruges til at narre forbrugerne til at tro, at de usunde varer er sundere, end de reelt er. En tur langs køledisken eller slikhylderne i et tilfældigt supermarked demonstrerer dette med al tydelighed. Det der fanger øjnene, er de lave procentsatser, der hurtigt får mig på den tanke, at så er det jo nok ikke så slemt alligevel at snuppe en Snickers eller en Guldbarre, selv om jeg jo egentlig godt ved, at chokolade ikke er en basisfødevare. Problemet er bare, at procentsatserne tager udgangspunkt i, at jeg er en 40-årig kvinde (hvilket jeg ikke er), og i nogle urealistisk lave portionsstørrelser. Hvem spiser f.eks. kun en halv guldbarre?

Jeg ved ikke, om jeg er alt for mistroisk, men jeg synes også, jeg aner en tendens til, at virksomheder, der i øvrigt bruger GDA-mærkningen, undgår at bruge den på deres mest usunde produkter, måske fordi ikke en gang GDA-mærkningen her kan få produkterne til at se sunde ud. Et eksempel er Daloons produkter, hvor GDA-mærkningen har fået en fremtrædende placering på mange af firmaets produkter, og decideret bruges som et led i markedsføringen, men hvor der sjovt nok ikke er nogen GDA-mærkning på de produkter, der indeholder mest fedt. Så industriens argumenter om, at GDA-mærkningen er skabt for at imødegå et stigende fedmeproblem skal måske tages med et gran salt.

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

relaterede indlæg