”Jeg skulle godkende en porto på 39 kr. til firmaet Proshop. I det splitsekund, jeg godkendte med MitID, ændrede beløbet sig til 2.435 EUR. Ændringen fremgik ikke af skærmen.”

”Jeg modtog en SMS med følgende besked: ”Opdatering, detaljerne for Mobilepay udløb, onlinefunktionerne vil ikke være tilgængelige for dig: [link]”. Jeg klikkede på linket, opdaterede mit MobilePay og godkendte det med mit MitID. Jeg godkendte ikke nogen betaling eller så nogen tekst herom i MitID, men bagefter konstaterede jeg, at der var blevet hævet 2.532 EUR på mit kort.”

Sager, der starter som de to ovenfor, modtager Det Finansielle Ankenævn pænt mange af. Fælles for disse sager er

• at forbrugeren har en oplevelse af at godkende en lille betaling eller godkende noget andet
• at forbrugeren oplever, at det beløb og den tekst, som vedkommende bliver præsenteret for i MitID-appen ikke svarer til det, som banken efterfølgende oplyser, der har stået
• at forbrugeren erkender at have ”swipet” og godkendt en betaling/en transaktion med MitID
• at banken kan dokumentere, at forbrugeren forud for godkendelsen er blevet præsenteret for en MitID-besked, hvoraf det er fremgået, at kunden er ved at godkende en betaling på typisk flere tusinde euro samt hvem beløbet betales til

Ankenævnets praksis i disse sager er helt klar. Flertallet tror simpelthen ikke på kundernes forklaringer og lægger til grund, at kunderne har modtaget de oplysninger, som banken har fremlagt. Og det gør ankenævnet, fordi det er det, selve sikkerheden i hele systemet beror på. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre for svindlerne at manipulere med den tekst, som præsenteres i MitID-appen, og derfor lægger klagenævnet til grund, at kunderne blot ikke har været opmærksomme nok, da de godkendte betalingen.

Sagerne ender derfor som de øvrige sager, hvor en person er blevet narret til at godkende en kortbetaling. Forbrugeren skal derfor betale en selvrisiko på 8.000 kr., fordi vedkommende ved ikke at læse MitID-beskeden grundigt nok har handlet groft uforsvarligt som det hedder. Den gode nyhed er, at det kun er de 8.000 kr. han/hun selv kommer til at hænge på. Resten af misbruget får man godtgjort af banken.

Så hvis du nogle gange er lidt hurtig til at godkende betalinger med dit MitID så husk lige på, at et lille øjebliks uopmærksomhed kan koste dig mange penge. Tjek beløb og beløbsmodtager, inden du godkender.

NB: Sager som beskrevet ovenfor må ikke forveksles med sager, hvor kunden nægter at have godkendt en transaktion, hvor kunden med andre ord afviser at have swipet og godkendt i MitID-appen. I disse tilfælde plejer ankenævnet at afvise sagerne, fordi der er behov for en bevisførelse, som kun kan finde sted ved domstolene.