Inden du læser dette indlæg, så tag først lige et kig på de tre reklamer herunder og spørg dig selv, om du synes, de tekster, jeg har markeret med røde rektangler, efter din mening fremgår af reklamerne på en “fremtrædende” måde. Klik eventuelt på billederne for at få dem vist i større format (i vurderingen skal du selvfølgelig gå ud fra, at den røde rektangel ikke var der).

Selv om billedkvaliteten her ikke er god nok til, at du kan læse den markerede tekst, gætter jeg på, at du i ingen af de tre tilfælde synes, at oplysningerne står fremtrædende, selv hvis du havde kunnet læse dem. Det synes jeg i hvert fald selv, er det ret åbenlyse svar.

Men hvorfor spørger jeg så om det?

Jo, de tre annoncer har netop været årsagen til en retssag, der førte hele vejen til Højesteret, før sagen fandt sin endelige afgørelse.

De to bilimportører Citroën og Toyota, som havde indrykket annoncerne, var nemlig af Forbrugerombudsmanden blevet anklaget for ikke at have givet en række lovpligtige oplysninger tydeligt nok.

Ingen kan formentlig være i tvivl om, hvad de to bilimportører selv har ment, var det vigtigste at få fortalt i de tre reklamer, nemlig billedet af bilerne, omtalen af hvor billige bilerne var (pr. måned), og hvad de havde af udstyr. De lovpligtige oplysninger om hvad renten på lånet var, de årlige omkostninger i procent (kiloprisen på penge) og hvad man i alt skulle betale for bilerne inklusiv renter, som bilimportørerne ifølge markedsføringsloven har pligt til at oplyse på en “fremtrædende” måde, har fået en, lad os sige mindre fremtrædende plads, det er nemlig den tekst, der fremgår med småt i de felter, jeg har markeret.

Forbrugerombudsmanden mente ikke, at disse for en potentiel køber vigtige oplysninger var blevet givet på en “fremtrædende” måde i reklamerne, og Forbrugerombudsmanden meldte derfor sagerne til politiet for at få de to bilimportører idømt en bøde.

Bilimportørerne selv forsvarede sig hele vejen til Højesteret med næb og kløer med deres håbløse synspunkt om, at oplysningerne efter deres mening fremgik af annoncerne på en fremtrædende måde.

Men hvordan i alverden kan de mene det? Enhver kan jo med det blotte øje konstatere, at de indrammede tekster ikke står specielt tydeligt i reklamerne.

Svaret er selvfølgelig, at både Citroën og Toyota udmærket er klar over, at de foretager sig noget ulovligt, når de laver reklamerne på den måde. Ellers har de i hvert fald ikke haft nogle særligt dygtige folk til at hjælpe sig. De har bare lavet en kold beregning af risikoen for at blive opdaget og størrelsen af en potentiel bøde over for ulemperne (mindre salg) ved at give de lovpligtige oplysninger på en fremtrædende måde.

Og det er Toyota og Citroën på ingen måde ene om. Markedsføringsfolk opererer af samme årsag med udtrykket “pligttekst”. Det er, hvad man kalder den slags oplysninger, som lovgivningen kræver, skal fremgå af en reklame, men som virksomheden der sælger produktet ikke rigtig er interesseret i, at vi kunder skal se. Pligtteksten prøver man derfor på alle mulige måder at skrive på en måde, så man i givet fald over for myndighederne kan sige, at teksten skam var med, og man derfor har overholdt lovgivningen, men samtidig på en måde, så man godt ved, at ingen reelt læser teksten. Det vil typisk sige, at teksten står med meget små typer, at den står der ret kort tid (tv-reklamer), at den står med lys grå tekst på hvid baggrund eller lignende.

Men i et tilfælde som her så tror jeg, at de eneste, der ikke kan se, hvor pinligt det er, er Toyota, Citroën og markedsføringsfolkene selv. I hvert fald er begge virksomheder nu dømt ikke bare én gang eller to gange, men hele tre gange for at have overtrådt reglerne. Hverken byretten, landsretten eller Højesteret var nemlig enig med dem i, at teksterne fremgik på en “fremtrædende” måde af annoncerne.

Tak til Forbrugerombudsmanden for at føre sagerne og tak til Højesteret for at slå det åbenbare fast med syvtommersøm. Højesteret idømte således Citroën en bøde på 250.000 kr. og Toyota en bøde på 190.000 kr., mens landsretten kun havde takseret overtrædelsen til en bøde på 50.000 kr. til hver.