27. maj 2010

2 kommentarer

minutters læsetid

Er du en af dem, der gerne vil gøre lidt godt for miljøet og derfor køber elsparepærer? Eller overvejer du at købe en elsparepære næste gang? Så bør du måske lige tænke dig om en ekstra gang, hvis du har dit eget og dine børns liv kært. Elsparepærer er nemlig giftige, så giftige at Miljøstyrelsen netop har lanceret en oplysningskampagne om, hvordan man skal bære sig ad, hvis en elsparepære går i stykker, eller når man skal skaffe sig af med den.

Elsparepærer indeholder giftigt kviksølv, og som en medarbejder fra Miljøstyrelsen sidste onsdag sagde til B.T., så er der godt nok ikke nok kviksølv i en enkelt pære til at fremkalde en akut forgiftningsreaktion, men vil man undgå en langsom og kronisk påvirkning af nervesystemet, er det vigtigt at skaffe sig af med pæren på den rigtige måde. Man dør altså ikke med det samme, hvis en elsparepære går i stykker, men vil man undgå en langsom og smertefuld død, så er det vigtigt at følge Miljøstyrelsens råd (min egen uvidenskabelige konklusion).

Kun én ud af ti danskere er ifølge Miljøstyrelsen klar over, hvordan de sikkerhedsmæssigt (nogenlunde) forsvarligt rydder op, hvis en sparepære går i stykker. Tallene forholder sig imidlertid omvendt når man ser på, hvor mange danskere der rent faktisk bruger elsparepærer. Det gør 9 ud af 10 danskere.

Tilhører du flertallet, der ikke vidste, at de nye sparepærer er rene giftbomber, så er her Miljøstyrelsens opskrift på ”pæredygtig adfærd hvis en sparepære går itu”:

  1. Åbn vinduet og lad det stå åbent, mens du gør rent. En sparepære, der går i stykker, frigiver kviksølvdampe, som du bør undgå at indånde
  2. Skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle for at få de sidste små rester med. Det er vigtigt, at du får samlet alle rester op. Lad være med at bruge kost – det spreder kviksølvet i rummet. Tape kan bruges til at samle rester i sprækker og revner op
  3. Pak resterne forsvarligt ind, læg dem i en lufttæt beholder og aflever dem på genbrugsstationen
  4. Sørg for gennemtræk i 15 minutter efter oprydningen og luft for en sikkerheds skyld også ekstra ud de efterfølgende 14 dage, da der kan være små rester tilbage

Det var ellers noget af en opskrift: undgå at trække vejret, luft ud, gør ikke som du normalt ville gøre, brug lufttæt beholder, aflever på genbrugsstation. Og vi taler vel at mærke om en almindelig brugsting i enhver husstand.

Hertil kommer så også, at elsparepærer heller ikke bare kan smides væk med det almindelige affald, når de skal bortskaffes på almindelig vis (uden at være gået i stykker). Så skal du nemlig aflevere dem på en genbrugsstation, fordi de er så farlige.

Jeg må tilstå, at jeg var ret rystet, da jeg hørte om dette. Det hører da ingen steder hjemme, at vi forbrugere skal tvinges til at bruge produkter, som vi kan blive alvorligt syge af. Uanset hvor gode de nye pærer er for miljøet, så burde politikerne måske lige have sikret sig, at de også var sikre at bruge, inden de gennemtvang lovgivning, der forbød de traditionelle pærer. Og forbudt de almindelige pærer er jo netop, hvad de har gjort. Siden efteråret 2009 har det været forbudt at sælge matte glødepærer og 100 watt klare glødepærer i hele EU, og fra udgangen af 2012 må der slet ikke sælges traditionelle glødepærer længere.

Men bortset fra sundhedsrisikoen ved de nye sparepærer så er det også en ren jungle at finde ud af, hvordan man får købt den rigtige (den mindst dårlige) pære. Som Forbrugerrådets blad ”Tænk” skriver i sin nylige test af sparepærer, så er det svært at overskue, hvad man får for pengene, ligesom de dyreste ikke nødvendigvis er de bedste. Hertil kommer ifølge testen at nogle af pærerne gengiver farver for dårligt, nogle er længe om at lyse med fuld styrke og nogle begynder efter nogen tid at lyse svagere. Efter for kort tid siden at have købt min første elsparepære kan jeg nikke genkendende til dette. Den pære, jeg selv købte til at hænge over spisebordet, tager et par minutter om at ”varme op”, så først efter to minutter har jeg den lysstyrke, jeg forventede, jeg ville have, fra det øjeblik jeg trykkede på kontakten.

I stedet for fremskridt virker det mere for mig som om der her er tale om et tilbageskridt.

Se Miljøstyrelsens video om pæredygtig adfærd:

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

  1. Ha, ja, det er ret ironisk, at den “miljøvenlige” pære er livsfarlig.

    Måske man skulle overveje en LED-pære i stedet? De bruger også langt mindre strøm end de almindelige sparepærer.

  2. Det er klart, sparepærerne bør være sikre. Det bør der kigges nærmere på. Alligevel synes jeg, det er en god ide, at vi skifter pærerne ud, da det er åbenlyst, at vi skal blive bedre til at spare på energien.

    Jeg gør selv en del for at agere mere miljøvenligt, men jeg synes ikke, det er rimeligt at jeg skal til at håndtere pærer på samme måde som batterier, maling osv.

    I øvrigt kan i læse mere om, hvilke muligheder grønne forbrugere har på http://www.blog.natur-energi.dk

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

relaterede indlæg