Hvis du opdager, at der er blevet hævet penge på din bankkonto, som du ikke kender noget til, skal du hurtigst muligt kontakte din bank, helst på skrift, så du kan bevise, at du har kontaktet banken.

Der er to frister, du skal være opmærksom på.

For det første er der en ultimativ frist på 13 måneder. Har du ikke klaget senest 13 måneder efter at beløbet er hævet på din konto, er det for sent at klage. Dette følger af betalingslovens § 97, stk. 1.

Derudover er der en relativ frist i den forstand at du inden for fristen på de 13 måneder også skal klage “snarest muligt” efter at du har opdaget, at der er hævet penge uden dit samtykke. Bemærk, at det er fra du opdager transaktionen, og ikke fra det tidspunkt, hvor beløbet rent faktisk er hævet.

I forhold til denne relative frist har bankerne siden 2014 haft en aftale med Forbrugerombudsmanden om, at kravet om at klage “snarest muligt” i hvert fald er opfyldt, hvis du klager senest 14 dage efter, at du rent faktisk fandt ud af, at der var hævet penge uden din tilladelse.

Du vil nok i en række tilfælde også kunne klage senere end 14 dage efter, at du har opdaget en ikke godkendt hævning, men for at være på den sikre side, bør du så vidt muligt klage inden for de 14 dage efter at du opdagede de transaktioner, du ikke genkender.

Hvis du oplever, at banken afviser dig, fordi banken siger, du burde have opdaget det tidligere, skal du ikke acceptere dette. Det afgørende for, om du kan klage, er som nævnt, om du klager snarest muligt efter, at du rent faktisk har fundet ud af at pengene ikke er hævet med din tilladelse og inden for fristen på de 13 måneder.

Sager fra det finansielle ankenævn til illustration af fristen på 13 måneder:

Sag 207/2021: Den 9. januar 2018 blev der hævet 18.000 kr. på kundens konto. Kunden opdagede først hævningen ved en gennemgang af sine kontoudtog i juni 2019 og klagede derefter til banken. Da der var gået mere end 13 måneder fra at beløbet var hævet til at kunden klagede, fandt ankenævnet, at kravet var bortfaldet som følge af kundens passivitet.

Sag 430/2021: En kunde klagede i september 2021 over en række kreditkorttransaktioner på i alt over 600.000 kr. i løbet af 2020. Pengene var overført til et udenlandsk firma med henblik på investering i bitcoin. Da kunden først klagede mere end 13 måneder efter at pengene var hævet på kundens konto, var fristen for at gøre indsigelse sprunget, og allerede af den grund kunne kunden ikke få medhold i klagen.

Sager fra det finansielle ankenævn til illustration af “snarest muligt”:

Sag 532/2021: 6.-8. september 2020 var der hævet i alt 28.000 kr. med kundens kreditkort. Senest den 9. september 2020 opdagede kunden hævningerne, men hun fik først sendt sin klage til banken den 16. april 2021, godt 7 måneder senere. Selv om 13 måneders fristen endnu ikke var overskredet, kunne klagenævnet ikke give kunden medhold i sagen, da kunden havde indsendt klagen for sent.

EU-Domstolen har i sag C-665/23 bekræftet de to frister ovenfor, idet den understreger, at det kun er, hvis man med forsæt (med vilje) eller ved grov forsømmelse har været for længe om at underrette banken, at man mister retten til at få pengene tilbage. Denne vurdering skal ifølge EU-Domstolen desuden foretages i forhold til hver enkelt transaktion, hvor der har været flere transaktioner.