30. juli 2009

0 kommentarer

minutters læsetid

  • Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Lad dig ikke narre af Telias ”tilbud” på den nye Iphone 3GS

Den nye Iphone 3GS

Så sker det.  I aften åbner salget i Danmark af den nye Iphone 3GS, og denne gang er der ikke kun én udbyder, men hele tre, Telia, Telenor og 3.

Og hvor skal man så købe sin nye Iphone. Ja kigger man på prisen, skal det i hvert fald ikke være hos Telia, selvom selskabet ellers så flot på sin hjemmeside skriver, at det har Danmarks billigste abonnement til Iphone.

Nu har vi jo efterhånden lært, at man er nødt til at lægge prisen på telefon og abonnement sammen for at få den virkelige pris på en ny mobiltelefon. Og gør man det, er Telia klart dyrest. Faktisk så meget som 1.000-1.500 kr. dyrere end 3, afhængig af abonnement og købsform.

Telia markedsfører sig især med, at man hos Telia kan købe Iphone på rentefri kredit. Falder du for det ”tilbud”, kommer telefonen alene til at koste dig 4.425 kr. over 12 måneder eller 4.554 kr. over 24 måneder. Og hertil kommer så abonnement, uden hvilket telefonen ikke er ret meget værd.

Hos såvel Telenor som 3 kan du imidlertid købe telefonen til samme pris inklusiv nogle solide abonnementer. Hos 3 koster telefonen f.eks. 4.392 kr. inklusiv et abonnement, hvor du får 300 minutters taletid, 30 GB dataforbrug og fri SMS og MMS.

Overvejer du at købe den nye Iphone, så tjek i øvrigt den prissammenligning, som Ekstrabladet har lavet. Her får du et godt overblik over den samlede pris, du ender med at betale efter de første 6 måneder. For at se, hvad de enkelte abonnementer indeholder, er du dog nødt til at besøge de tre selskabers egne hjemmesider.

Jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg selv vælger. Samlet set er det efter min mening klart 3, der løber med præmien for den bedste løsning. De har de bedste priser, det bedste netværk og de bedste indholdspakker til en telefon som Iphonen.

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

relaterede indlæg