22. marts 2009

0 kommentarer

minutters læsetid

  • Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Den lille havfrue erstattes af billig kinesisk kopi

I 1964 mistede hun sit hoved, i 1984 mistede hun en arm og i 1998 mistede hun igen sit hoved. Men i 2009 mister hun nu det hele, hoved, arme, ben og krop. Det eneste, der bliver tilbage, er stenen hun sad på.

Det er selvfølgelig den lille havfrue, jeg taler om, og det hærværk der gennem tiden er blevet begået mod hende. Mens de tre første hærværksepisoder var strafbare, er det hærværk, der netop nu er ved at blive begået, statsautoriseret. Denne gang er hærværket nemlig godkendt af Københavns Borgerrepræsentation på baggrund af en anmodning fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Borgerrepræsentationen har netop givet tilladelse til, at den lille havfrue ”udlånes” i 10 måneder til den verdensudstilling, der skal finde sted i Shanghai, Kina, næste år.

Det er måske ikke så overraskende, at et flertal i Københavns Borgerrepræsentation kunne overtales, men at det er en konservativ vicestatsminister, der står bag fjernelsen af et af Danmarks nationale klenodier, var nok ikke lige hvad jeg havde forventet.

I stedet for at sætte et skilt op med teksten ”Udlånt til Kina. Tilbage om 10 måneder”, har man nu tilsyneladende udskrevet en konkurrence i Kina for at finde en afløser, der kan være stand in i de 10 måneder, den ægte havfrue er på langtur. Blot for at understrege det skandaløse i det hele.

Gorm den Gamle kan godt begynde at forberede sig. Næste gang bliver det måske hans tur.

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

relaterede indlæg