28. december 2008

3 kommentarer

minutters læsetid

Hvad betyder dette vejskilt?

Det er et skilt, der efterhånden er dukket op overalt langs motorvejene, så det må jo være et vigtigt budskab, det prøver at formidle til motorvejstrafikanterne.

Efter lidt research på nettet har jeg fundet ud af, at skiltet fortæller, at der er et motorvejskryds forude.

Hvad skal jeg så bruge det til? Hvorfor er det vigtigt for mig at vide, at to motorveje krydser hinanden? Det er det indtil nu ikke lykkedes mig at finde svaret på. Det eneste, jeg har kunnet finde frem til, er at det er noget, man har i Tyskland, og så har nogen syntes, at det var smart, og det måtte vi da også have i Danmark.

Nogen egentlig nytteværdi har jeg svært ved at se, den skulle have, og på den måde bidrager den for så vidt blot til den hastigt voksende skilteskov langs motorvejene, formentlig til fare for trafiksikkerheden.

Er der nogen, der mener, de kan bruge skiltet til noget?

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

  1. De første gange jeg så skiltet, så troede jeg faktisk, at det betød, at man har fjernet en afkørsel..

    Da jeg så først gennemskuede hvad skiltet betød, så syntes jeg faktisk, at det gav rigtig god mening.

    Ja, det er faktisk meget nyttigt, når nu man ikke kender de motorvejskryds som findes rundt om i Danmark eller på det københavnske motorvejsnet.

    For pendlere og andre som er vant til at færdes på motorvejene, så er det vel overflødig information…for bilister som undertegnede er det nu meget rart at vide, at køreturen kan få sig en omvej af utilsigtet art….så tit er jeg nemlig heller ikke bilist, at motorvejsnettet er brændt fast på nethinden af mig. ((((og ja, jeg kan godt færdes i trafikken med fuld opmærksomhed og stadig være i tvivl om motorvejsnettets forgreninger))))

  2. I Tyskland viser skiltet ikke kun “Autobahnkreuz”, men også hvilke motorveje, man kan køre videre af. Det er tit nyttigt – i Tyskland, men mon ikke også i Danmark?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

relaterede indlæg